Dette er en rigtig god foderautomat til tørfoder med vandtilslutning til grise fra 25 kg til slagtevægt. Foderuddosering sker via en pendulløsning, der giver grisene nem adgang til foderet. Der er 2 ædepladser, som er adskilt af et vandrør med en drikkeventil, de 2 ædepladser deles om denne.
Der er 2 versioner: 1P og 2P med henholdsvis 1 pendul og 2 penduler til at udløse foderet.
Den er lavet af plastik og rustfrit stål. Kanterne er forstærket med rustfrie stålprofiler, der er ingen skarpe kanter, der kan skade dyrene. Den leveres fuldt samlet, lige til at montere. Der er multijustering af fodermængde, hvilket betyder meget lavt foderspild. Den er let at rengøre.